Kontakt

Om os

Brunata er en virksomhed med solide danske rødder og mere end 100 års erfaring inden for forbrugsmåling. Men vi har for længst taget springet ind en fremtid, der stiller helt nye krav til digitalisering og ressourcebesparelser.

En ny virkelighed, hvor bl.a. et EED-direktiv fordrer, at al måling af energiforbrug fremover skal være digital og fjernaflæst. I dag er vi en af Europas mest innovative virksomheder inden for både forbrugsmåling, intelligent energi og IoT-løsninger – med et stærkt, internationalt partnerskab i ryggen.

Brunatas historie

Danskerne var de første i verden, der fik varmefordelingsmålere, og det er ikke mindst Brunatas fortjeneste. Hele historien startede med ingeniøren Constantin Brun, der interesserede sig for hvordan man kunne fordele varmeomkostninger retfærdigt og præcist – og samtidig gøre det muligt at spare på energien.

Via sit ingeniørfirma udviklede han en helt ny type varmemåler, der gjorde det muligt at måle og fordele varmeomkostninger i ejendomme nøjagtigt. Dermed var den familieejede, danske virksomhed Constantin Brun født. Og det blev startskuddet til et århundrede med teknologiske milepæle inden for måling og fordeling af varme, vand og energi.

Brun møder ATA

En af milepælene var fusionen med den schweiziske virksomhed ATA i 1950. Navneskiftet til Brunata lå lige for, og det samme gjorde en intens teknologisk udviklingsfase, hvor stadig flere typer af forbrugsmålere blev udviklet. Bl.a. vandmålere, som fik sin store udbredelse i 70’erne. Men som altid var ingeniørkunsten central, og eksempelvis fik Brunatas varmemålere en patenteret teknologi, der stadig gør dem til markedets mest præcise.

Med internettets udbredelse gik Brunata naturligvis online og tilbød fjernaflæste målere samt helt nye effektive måder at levere data på, så kunderne får det optimale overblik.

Den intelligente fremtid

I Brunata stopper udviklingen aldrig. I 2018 blev Brunata opkøbt af tyske Minol, som er en global frontrunner inden for energi, måleteknologi og datanetværk. Med den nye viden og teknologi i ryggen vil Brunata fremover tage førertrøjen, når det gælder Internet of Things og udviklingen mod Smart Buildings og Smart Cities.

Denne nye fase er først lige begyndt og det er den, der skal føre Brunata succesrigt ind i et nyt århundrede. Med nysgerrighed og ingeniørkunst som drivkraft. Og med det konstante mål at spare tid, besvær og energiressourcer for samfundet og for den enkelte borger. Helt i Constantin Bruns ånd.

Log ind for at handle hos Brunata

Indtast dit brugernavn og kodeord

Ny kunde?

  • Få adgang til hele Brunatas produktsortiment
  • Nem bestilling
  • Mulighed for at handle 24/7